Schwarzenegger; sponsored by Google.

Google har indledt et samarbejde med den californiske guvernør Arnold Schwarzenegger for at gøre det lettere for statens borgere at finde offentlige informationer.

Source: EPN

Et af mine yndlings emner i disse dage er Google. Folkene i Mountain View giver hele tiden Microsoft baghjul i en sådan grad, at man begynder at overveje om Microsoft i det hele taget vil være værd at nævne om få år. Det er de jo nok, men det skal ikke holde mig tilbage for at blogge lidt om Google.

Det er egentligt ret interessant at se hvordan Google tilbyder Californien sine services gratis. Det harmonerer egentlig meget godt med Web 2.0 traditionen, hvor alle services mere eller mindre er gratis, da finansieringen er reklame baseret. Googles forretningsmodel har uden tvivl været en kæmpe succes, som har katapuleret firmaet op i sværvægts klassen på rekordtid.

Når Google så formår at introducere Web 2.0 i det offentlige system er det uden tvivl vand på min mølle, men jeg mener alligevel at man bør være en smule tilbageholdende med at være ubetinget glad.

Google har efterhånden sat sig på en stor del af de informationsmængder, der er tilgængelige på Internettet. Problemet opstår efter min mening når en enkelt virksomhed har noget der minder om monopol. Især når man snakker om informationer, så bliver problemet større, fordi fri adgang til information i et eller andet omfang er en demokratisk grundpille. Nu siger jeg ikke at Google begynder at udnytte sin status på markedet, men der har været lidt rumlen hist og her i blogosfæren og medierne. Indtil videre tyder alt imidlertid på at Google lever op til sit eget mantra: “Do No Evil“.

Hvad synes andre bloggere om Google? Er der fare et Big Brother is watching You scenarie, eller er det bare fedt at der endelig er nogen der kan få Microsoft ned med nakken?

 

Mandag Morgen: Højrefløjen er den mest aktive i blogosfæren

Da jeg som sædvanlig sad og pløjede en af de utallige gratisaviser igennem under min daglige metro udyssé, faldt jeg over en forside historie, som jeg egentlig fandt ret pudsig. Artiklen er selvfølig ikke på Urbans hjemmeside endnu, ironisk nok, så jeg bliver nødt til at referere til papir udgaven.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen, er højrefløjen langt mere aktiv i blogosfæren sammenlignet med venstrefløjen. Umiddelbart havde jeg af en eller anden grund forestillet mig det modsatte, men faktum er, at det er højrefløjen, der er iført den gule blog føretrøje.

Perosnligt er jeg enig med Lisbeth Klastrup fra IT universitetet, når hun undrer sig over, hvorfor der ikke er flere venstrefløjspolitikere, der har taget blogging til sig. Ofte bliver politikere anklaget for at være for verdensfjerne og ude af trit med befolkningnen, og det er her blogging efter min ydmyge mening kommer helt til sin ret. Ikke nok med, at det i bedste Web 2.0 stil giver mulighed for at komme i kontakt med sine brugere (vælgere), det er også en god måde at vise lidt om mennesket bag politikeren. Desuden er det samtidig en platform, hvor man kan give udtryk for sine holdninger, hvilket i sagens natur må være kernen i politik.

Hvorvidt man skal tillægge det værdi, at venstrefløjen er ringe representeret i blogsfæren skal jeg lade stå hen i det uvisse. Men det kan godt undre mig, at man ikke for længst er hoppet på vognen og er begyndt at bevæge sig ud i det fællesrum, som blogs i høj grad er udtryk for.

Men lad os se hvordan billedet ser ud, når vi kommer tættere på valgkampen. Jeg er overbevist om, at de danske politikere vil skele til USA for at få gode ideer. Allerede nu kan man se hvordan blogs bliver anvedt strategisk i den amerikanske valgkamp, til at give udtryk for meninger, hvilket unægteligt er en bemærkeæsesværdig udvikling.

Spørgsmålet, man må stille sig selv, er imidlertid om denne profesionelle anvendelse af blogs er med til at udvande fænomenet? Umiddelbart kunne man godt forledes til at sige ja, da hele undergrundsaspektet forsvinder og blogs således mister noget autensitet og trovædighed for blot at blive endnu en mediekanal, som konstant bombarderer os med budskaber. Nu forholder det sig imidlertid således, at blogs er statiske, forstået på den måde, at de ikke bliver presset ned over hovedet på vælgerne på samme måde, som valgplakater i Danmark, eller TV reklamer i USA. Derimod vælger man selv om man vil abonnere på en blog igennem RSS, eller ved dagligt at besøge den, hvilket betyder at man har en egen interesse i at læse den. Derfor bliver blogs heller aldrig rigtigt en del af den store mediemaskine i traditionel forstand.

Jeg vil meget gerne høre havd andre mener om brugen af blogs i politiske kampagner, så lad endelig jeres tanker få frit løb.