Jeg erindrer tydelig, da jeg startede min uddannelse på Copenhagen Business School i 1996, hvordan Internettet var det helt store samtaleemne. Eller rettere, Internettet og Bjarne Riis’ Tour de France sejr var de store emner. Ofte kunne man høre både studerende og undervisere tale om at information var et råstof, og at Danamark skulle passe på med ikke at blive tabt bag ved den højteknologiske vogn. Specielt husker jeg en underviser, som under dot com bølgen snakkede om hvordan information var det eneste råstof i verden, som ikke blev mindre og mindre – tværtimod.
Som de fleste sikkert kan uske, så brast dot com boblen i slutningen af halvfemserne, og mange af de tidligere så højtråbende debattører blev meget stille. Faktum er at mange af de overapprecierede dot com virksomheder gik nedenom og hjem, men det var selvsagt ikke udtryk for at branchen, eller fænomenet, døde. Man kan måske argumentere for at dot com døde for at give plads til det seneste skud på IT stammen – Web 2.0.
Google er for mange synonym med Web 2.0 bølgen. Hvorvidt det er en valid betragtning kan altid diskuteres, men et eller andet sted har Google dog været katalysator for en ny måde at strukturere informationer på. I modsætning til den måde Yahoo gjorde det på i begyndelse, så inddeler Google ikke informationer i kategorier. Det vil betyde at søgninger og især tagging er kerne elementer i den måde hvorpå informationer håndteres i dag. Selvfølgelig er der både fordele og ulemper ved begge tilgange, men den efter min mening helt store fordel ved tagging er at man som bruger kan personalisere den datamængde man har adgang til. Dette betyder samtidig at man som bruger kan definere hvad der er vigtigt eller logisk for en selv, i stedet for at være underlagt en predefineret opsætning.
Samtidig med at Google har gjort sin indtog i branchen, og på mange måde har udviklet en ny metode, så har mediebilledet ligeledes ændret sig. Samtlige aviser har en online udgave, virksomheder offentligørerer nyheder som aldrig før, og blogging er blevet den nyeste trend på nettet.
I dag virker informationsmængden næsten uoverskuelig. Næsten dagligt kommer der nye services til, som tilbyder en ny måde at finde data, hvilket i sig selv kan være svært at finde hoved og hale i. Fordelen ved denne udvikling er, at mange af de data, som findes på nettet i dag kan indsamles og raffineres, således at det danner grundlag for strategiske og taktiske beslutninger. Med de rette værktøjer kan man allerede i dag begynde at bruge kvantitative metoder til at analysere kvalitativ data, eller rettere kombinere de to, hvilket efter min mening er bedste måde at håndtere denne type data.
