“Danmark er for lille til udvikle hightech-produkter”

Det er utopi at tro, at Danmark kan gøre sig gældende i forskning og udvikling af it og elektronik. I stedet skal vi satse på at være gode handelsfolk. Det mener professor Niels Bjørn Andersen fra CBS.

Der er rigtig mange i Danmark, der efter min mening har en naiv og forkert opfattelse af, at Danmark skal leve af at eksportere hightech-produkter. Men reelt set har Danmark først og fremmest fået en blomstrende økonomi af at være gode handelsfolk," sådan lyder den kontroversielle udtalelse fra professor i it Niels Bjørn-Andersen fra CBS.

Kilde: Mikkel Andersen @ Computerworld

På mange måder en deprimerende udtalelse hvad enten den er rigtig eller forkert. Gad vide om ikke der findes en virksomhed eller to derude i det danske land, som er bare en smule uening?

Start-ups i Danmark – hvor er de?

image_2 Forleden sad jeg til et SCRUM møde med en udvikler fra mit team. Vi sad og snakkede om en feature vi er ved at udvikle til vores applikation, og i den forbindelse kom vi til at tal eom outsourcing af udviklingsopgaver. Jeg har en del erfaring med outsourcing, hvilke jeg gemmer til en anden post. Jeg endte med at spørge min kollega om ikke det ville være svært at skaffe udviklere nok til de opgaver vi har liggende i vores pipeline, og til min overraskelse sagde han nej. Grunden hertil er at hos os får man faktisk lov til at udvikle en hel applikation af en ret stor størrelse. Dette er åbenbart ikke noget man får lov til mange steder. De fleste sidder angiveligt laver mindre opgaver, som ikke nødvendigvis er den bedste løsning for kunden.

Det der undrer mig i denne sammenhæng, og dette er den længeventede pointe med denne post, er at der ikke er flere virksomheder i Danmark der laver deres egne applikationer; og i særdeleshed små start-ups, der koder derudaf på næste generations web applikation i stedet for at lave disse “samlebånds opgaver”.

Jeg har selv været i en start-up hvor vi lavede vores egen applikation, og der har da også været et par succeshistorier såsom Skype. Men når man tænker på at vi Danmark har en forestilling om fremtidig makroøkonomisk vækst skal baseres på vores høje uddannelsesniveau så er det da lidt underligt at det ikke er i Danmark Twitter eller Foursquare er opstået. Godt nok har Danmark produceret en del gode hoveder, som har lavet store ting for både Microsoft og Google, men det er ikke helt det samme.

Noget tyder imidlertid på at det ikke er helt skidt alt sammen. Jeg faldt over en lille start-up ved navn Tradeshift. som beskæftiger sig med e-invoicing. Når man ser deres små demoer får en fornemmelse af at der her er tale om visionær virksomhed, som uden tvivl har store ambitioner, og uden noget at have det i. Det er helt befriende at se et virksomhedswebsite, som benytter sociale medier rigtigt, og som ikke har den knastørre følelse af corporate life.

Jeg tror Tradeshift bliver meget spændende at  følge i fremtiden.