Som jeg skrev tidligere, sidder jeg i disse dage og leger lidt med Gmail. Jeg har alle dage været ret glad for min Hotmail, men da der gerne måske lidt nyt indimellem besluttede jeg mig for at rode med Gmail.
Faktisk er Gmail ikke så slem som jeg huskede den, og jeg bruger den faktisk mere og mere. I forhold til features er der ikke noget, som man ikke umiddelbart kan finde i Hotmail eller Yahoo mail, men alligevel synes jeg der er noget je ne sais quoi over Gmail interfacet.
Da jeg bruger mit eget domæne til mail har jeg konfiguretet Gmail (og Hotmail) til at sende mails via juel.me. Det er ret nemt at sætte op i begge applikationer, og det betyder at jeg ikke skal skrive rundt til alle mine kontakter, og fortælle dem at jeg har fået ny mail adresse. Derudover har jeg konfigureret mit domæne således at alle mails sendes i kopi til min Gmail konto. I Hotmail har jeg opsat POP3 access, hvilket fungerer rigtigt godt.
Jeg har efterhånden samlet en kæmpe bunke mails, som jeg gerne vil have med over i Gmail. Der ligger en import funktion, som jeg har prøvet med en gammel mail adresse, men det tog over to dage før der skete noget. Desuden tilføjede Gmail en hel masse labels, som jeg senere måtte ind og slette.
For at undgå dette oprettede jeg Gmail i min Windows Live Mail applikation, og konfigurerede min account med IMAP. Herefter kunne jeg kopiere indholdet af de ønskede foldere i Hotmail over i min Gmail indbakke, hvor de kort tid efter dukker op – uden labels. Da jeg kopierer en mappe ad gangen er det nemt at markere alle mails, og anvende de korrekte labels.
Jeg tvivler på at Gmail bliver min foretrukne mail applikation, især nu hvor den nye Hotmail er på trapperne, og som iøvrigt skulle være kick-ass, men nu prøver jeg i et stykke tid i hvert fald.