Jeg prøvede at downloade de nyeste udgaver af Live Mail, Messenger og Writer forleden, og her gik det til min gru op for mig, at den danske udgave af Windows Live ikke indeholder disse applikationer. Jeg var nødt til at fedte mig igennem LiveSide, for at finde de rigtige links, så jeg kunne hente programmerne.
Er eller andet sted forstår jeg ikke, hvorfor Microsoft Danmark ikke får fingeren ud, og begynder at holde sig up-to-date med de ting, der kommer fra diverse Windows Live teams. Hvis man er seriøs omkring kampen med Google om Internettet nytter det jo ikke så forbandet meget, at man har en halvfærdig side med gamle versioner af ens produkter, eller slet ikke nogen.
Noget andet, der også undrer mig er, at der ikke er nogen Live evangelister i Danmark; og hvis der er, så burde de måske gøre sig lidt mere synlige. Måske er det fordi Danamrk er et lille marked, som ikke har den helt store interesse i Redmond, men man må formode, at der lægges en slags penge i Microsoft Danmark, og derfor forventes der vel et økonomisk afkast. I den forbindelse undrer det mig ligeledes, at @Live.edu ikke er at finde i Danmark. Det er vel næppe nogen hemmelighed, at Google netop nu rykker ind på universiteterne med Gmail osv., samt at de er ved at gøre klar til et angreb på business segmentet. Personligt ville jeg da gerne have haft en Windows Live mail, da jeg gik på CBS.
Når al den galde så endelig er kommet ud, så skylder jeg retfærdigvis, at understrege, at jeg er ganske begejstret for de nyeste Live applikationer og jeg kan varmt anbefale dem, hvis man er til den slags. Jeg er sikker på at der meget snart kommer en ny bølge Live produkter, såsom Live Calendar, så der er noget at se frem til.
Technorati Tags: Windows Live